Garden trak op til fest
Garden trak op til fest

Svith fylder 60

Jeg fyldte tres. Det er der jo ikke meget at gøre ved, og alternativet er ikke attraktivt. Derfor fik jeg det bedste ud af det, og valget faldt på at holde en fest.

Som da jeg fyldte fyrre, blev gæstelisten skrevet med spredehagl, der som bekendt nemt rammer både inden og uden for skiven, men sjældent helt forbi. Det vil sige, at gæsterne traf et bredt, men ikke dækkende, udvalg af mine allernærmeste, min familie, mine nye og gamle venner, mine spillekammerater og øvrige bekendte fra alle epoker, brancher og samfundslag.

Eneste fikspunkt var, at alle - næsten - kunne huske, hvem jeg er.

Ikke overraskende blev det en fest med fuld musik, men der blev også spist og drukket og fremfor alt hygget i hinandens selskab, mens der blev fortalt og lyttet til løgnehistorier om dagens fødselar.

Det hele var så intenst, at jeg ville ønske, jeg kunne gennemleve dagen en gang til, så jeg kunne få snakket med flere og set mere af det hele.

Læs mere i bloggen og send mig en mail, hvis du ikke vil se dig selv have det skideskægt.

Alle fotos: Høi Foto (Tak, Thomas!)