datawidth=

Svith fylder fyrre 2006

Stort galleri, dette her! Over 300 billeder af alle de glade gæster og musikere til min 40 års fødselsdag. Billederne skulle gerne vidne om, at det er en af de sjoveste dage i mit liv. Med masser af glade folk og dygtige musikere omkring mig blev det en mindeværdig dag, som jeg ikke et øjeblik fortryder, at jeg brugte så meget tid og energi på at få arrangeret. Tak til jer allesammen for alle de flotte og storslåede gaver, og i særdeleshed tak, fordi I var så gode til at more jer. Festen var i Jaungyde Forsamlingshus. Vi startede kl. 13, og der var buffet med svenske og andre fremmedartede retter. Der var musik med Ivan Johnsen, Jeppe & Mons og Beer Burp Band. Malene sang og dansede Trivselssangen, og Frederik læste et digt af Shell Silverstein. Derefter var der musik med den svenske bluestrio, Ralph & The Big Bang Group. Så kom Booze Brothers ind fra højre og leverede et forrygende sæt. Natmad kl. 21 og en time senere ankom Humørbussen og kørte os allesammen til Ry. Undervejs var der fællessang og bagsædekoncert med Carsten Hentze. På Ambolten spillede Ralph igen og vi festede videre til den lyse morgen.

  • 090966001Så er vi klar til fest i Jaungyde Forsamlingshus. Klokken er lidt over 13 og folk vælter ind. Det bliver skægt, dette her!