Ballonflyvning ved Silkeborg
Til min 40 års fødselsdag i 2006 gav Yrsa mig en ballontur. Jeg fik først indløst turen i september 2008. Vi fløj fra dyrskuepladsen i Silkeborg til Guldforhoved et sted ude vestpå. Jeg blev derfor ballongreve af Guldforhoved med ret til at bære samme. Det var en smuk aften, men det er det altid når man flyver i ballon, for ellers må man nemlig ikke. Dagen efter blev Yrsa alvorligt syg, så denne aften var den sidste i vores hidtidige, "normale" tilværelse. Det maner til eftertanke og minder om vigtigheden af at udleve idéer med livet - selv om de kan synes højtflyvende...