USA 2006 - Las Vegas
I 2003 så vi alle casinoerne, og det havde vi ikke specielt lyst til at gentage. Derfor var Vegas bare udgangspunkt for bl.a. udflugten til Hoover dæmningen. Men vi boede på Hilton-hotellet, hvor Star Trek attraktionen endnu engang fik tag i mig. Jeg fik taget et nyt billede i kaptajn Picard's stol og blev assimmileret af Borg'erne. Og så måtte jeg også en tur op i det 300 m høje Stratosphere-tårn og prøve de to nye, vanvittige rides på toppen, samt gentage skuddet op ad spiret i Big Shot-riden. At blive sendt ud over kanten af tårnet i den højde er mildest talt et adrenalinkick af de større, og kan varmt anbefales til andre skøre sjæle.