USA 2006 - Grand Canyon
Man kan faktisk ikke tage billeder af Grand Canyon, der yder stedet retfærdighed. Det er så stort, at det kun er når f.eks. en byge driver hen over kløften, og man kan se lyn i skyen derude, at man får en idé om størrelsesforholdene. Eller man kan - som vi gjorde - tage en tur i helikopter. Vi var så heldige at få en helt for os selv og det var en oplevelse af de helt store. Vi oplevede meget omskifteligt vejr mens vi var i området, men det gav bare en mere alsidig oplevelse.