Booze Brothers
Et forrygende partyband, som i jakkesæt og porkpie-hat fuldt ud lever sig ind i tradition og kult omkring det legendariske band The Blues Brothers.
Det er soul, rhythm'n'blues and blues-review med en hel stribe af landets bedste musikere.
Og hvis man spø'r mig om dét er fedt, så kan I vist selv gætte svaret. Her er en gammel drøm simpelt hen gået i opfyldelse.
Og drømmen levede specielt, da jeg med brødrene vendte tilbage til Skanderborg festivalen i 2007, som faktisk var 25 året for min første optræden derude.
Update, 2021: Jeg er blevet fuldgyldig broder efter tyve år som afløser. Det er jeg glad og stolt over, faktisk så glad, at jeg har bedt min hustru damprense min gamle hat.
Update, 2023: Jeg landede et job på Smukfest. Min 25. officielle koncert det sted. Det blev en stor dag. Jeg havde købt nyt, skræddersyet jakkesæt og en hattemagerhat og lidt grej. Men det var, som i 2007 Palles gamle P-bas og min Marshall fra 1974 (som jeg første gang havde på scenen på Skanderborg i 1989) som stod bag mig.