The White Lodge
Guitar-Henrik og Peter Juul er utrættelige i deres søgen efter Det Store Hit. Over hundrede sange er det blevet til, mange sammen med orkestret The White Lodge.
Jeg synes, sangene er enestående og at det er en skandale ingen pladeselskaber eller musikforlag kan se lyset i dem.
Heldigvis har musikken også terapeutisk effekt for mine venner, som ufortrødent klør på. Men står du og mangler et hit så send dem en mail.
Vi lavede adskillige demoer i starten af 90'erne, men lige lidt hjalp det altså. På mit initiativ samlede vi et fuldt orkester, med rigtige musikere i stedet for rytmeboks, m.m.
Stilen var, hvad vi selv døbte, atmosfærepop, og vi er blevet lignet med så fine folk som Genesis og Peter Gabriel. Lige lidt hjalp det.
Efter en temmelig succesfuld optræden i Rytmehans på Skanderborg Festival torsdag d. 14. august 1994 kl. 14:45 - skete der ikke en skid igen, og vi gik stille og roligt i opløsning.
Med i orkestret helt oprindeligt:
- Henrik Christoffersen, guitar
- Morten Rydahl, trommer
- Peter Juul Rasmussen, sang
- Morten Storm, bas
- migselv, hammond og keyboard
Jeg spillede ikke bas i dette orkester, men Hammond X5, som jeg lånte af Michael fra Beer Burp Band, og mit gamle Roland digitalklaver (som han plejede at låne af mig). Jeg var ikke ret god til det, men det afholdt mig åbenbart ikke.
I 1995 lavede Peter Juul (som også er manden bag mange fotos i albummene her på siden) og jeg en såkaldt multimedie-koncert, hvor vi opførte en række af numrene på Café Bohéme, og brugte hele honoraret til leje af lys, røgmaskiner, diasapparat, mv.
Alt var styret af min lille Mac, som var anbragt på en piedestal midt på scenen. Vi havde savet logo og navn ud i finer, som var malet og hængt op og belyst efter alle kunstens regler.
Vi optog hele skidtet på video, men fik ikke zoom'et så langt ind, at man kan se ret meget...
Trivia: Navnet White Lodge refererer til David Lynch's kult-tv-serie fra '90, Twin Peaks. Det er stedet, hvor det gode findes, i modsætning til Black Lodge, som Lynch synes er noget mere interessant!
Og logoet, hva' mæ' logoet? Jo, det er en ugle, er det! I Twin Peaks ses det på enden af en løftestang i en mørk klippehule, og i serien er the owls not what they seem! Uuuuha-da-da!
Jakkesættene købte vi i Løvbjerg. 500,-/stk. inkl. slips og skjorte!
Vi fik 7500,- i støtte af Skanderborg Festival, som de skulle ha' igen, da vi spillede der i '94. Så vi havde i alt 17 mand på scenen til et samlet honorar på 2500,-. Er det dumhed eller engagement? Døm selv.
Da vi var gået i opløsning, fortsatte Henrik og Peter ufortrødent, og er stadig i gang. Jeg lavede coveret til CD'en To Benefit From Dying for dem, med udgangspunkt i et billede fra Korsbakken i Lithauen, som man kan se i mit fotoalbum.