Svith.com 3.0

I årene 1987-94 var jeg indskrevet ved Aarhus Universitet, hvor det lykkedes mig at tage en cand.mag. i musik og kunsthistorie.

En udpræget humanistisk - og derfor ikke særlig jobvenlig - fagkombination.

På denne side vil jeg fortælle lidt om studietiden, og du har lejlighed til at læse forskellige opgaver og ikke mindst mit speciale.

Du kan minsandten også se mine eksamensbeviser og læse speciale-udtalelsen fra min vejleder.

Tak til alle mine gamle studiekammerater, hvoraf mange er blevet til noget stort (Sigurd, f.eks., vi havde dengang orkestret "I Aften Gratis Øl" - det så godt ud på plakaten!), til lærerne, TAP'erne og alle I andre, som gjorde studietiden så god og mindeværdig.

Optagelsen

Hvis man vil læse musik skal man først og fremmest optages. Det var ikke nemt, for jeg havde ikke et gennemsnit fra studentereksamen, der var højt nok. Heldigvis kunne man blive optaget på forhåndstilsagn, hvis man ellers sørgede for at bestille noget "relevant". Jeg tjente points ved at passe kopimaskinen på VUC i Skanderborg. Relevant? Tja, det var da et skolemiljø og i øvrigt rigtig hyggeligt.

Det lykkedes at få point nok til at blive optaget, og september 1987 var der studiestart på Musikvidenskabeligt Institut ved Aarhus Universitet.

En stor dag...

Grunduddannelsen

Musikvidenskab læser man, når man gerne vil undervise i musik på gymnasieniveau eller derover, altså højskoler, HF, eller måske på universitetet.

Studiet forveksles ofte med konservatorie-uddannelserne, der - trods enkelte pædagogisk orienterede retninger - mest uddanner musikere i faglig forstand, altså til symfoniorkestre el.lign.

Men musik på uni har et pædagogisk mål og er derfor delt mellem en teoretisk og en praktisk del, så man sikres et så bredt musikalsk fundament som muligt.

Af praktiske fag kan nævnes:

• Klaver, sang, korledelse og direktion, arrangement, sammenspil, m.m.

Af teoretiske fag kan nævnes:

• Musikhistorie, forskellig harmonisk teori, koralharmonisering, m.m.

Grunduddannelsen II

De teoretiske fag har oftest forelæsningskarakter, mens de praktiske fag bedrives i små hold på 5-7 mand. På den måde sikres at alle holder røven oppe på hinanden.

Oplæg og opgaver laves hele tiden, både individuelt, men meget i grupper.

Da jeg gik på uni, var der kun ca. 35 på en årgang, så selv forelæsningerne havde intim karakter. Dengang holdt instituttet til i små, hyggelige lokaler midt i universitetsparken. Der var en lille bitte kantine, passet af vores allesammens Amy. Omgivet af biologer og medicinstuderende følte man sig virkelig som humanismens sande vogtere.

Nu bor instituttet i den gamle kaserne på Langelandsgade i flotte nyrenoverede omgivelser. Men det er nu ikke helt det samme...

Overbygningen 1989-91-94

På overbygningen tager man faktisk bare en tur til i de samme fag, bare på et højere niveau.

Det er også i denne tid, at mange begynder på deres sidefag (bifag), som sikrer, at man bliver cand.mag. og ikke "kun" cand.phil.

Specialet begynder også at være en faktor, så alt i alt må man sige, at disse år er de hårdeste på studiet. Til gengæld begynder man også at "fatte" noget, så tingene bliver samtidig mere spændende og interessante.

Specialet

Jeg havde en vision om at skrive om bodegamusikkens udbredelse og tradition, men opdagede, at selv om jeg havde beskæftiget mig med genren som udøvende i mange år, så var det mig umuligt at spinde et holdbart teoretisk væv at binde erfaringerne op i.

Så med meget lidt tid tilbage kastede jeg mig over nogle gamle kendinge, tv•2, som jeg en gang havde været studie-runner for, og derfor tæt havde fulgt deres karriere, og brugte dem som udgangspunkt for en beskrivelse af den danske rock. Punktum.

Specialet fik 8, men mange roser, og er efter sigende meget bortkommet i specialebiblioteket på instituttet. Jeg tænkte i over et halvt år og skrev det på tre uger. Der var ikke mere S.U....

Kunsthistorien

Jeg fik en liste over fag, der måtte kombineres med musikvidenskab og ud fra udelukkelsesmetoden valgte jeg kunsthistorien.

Selv om studiet - dengang - led under nogle meget autoritære undervisere af den gamle skole, så var miljøet alligevel sjovt og inspirerende, også med en masse praktiske discipliner. Blandt de teoretiske discipliner fandt specielt arkitekturen nåde for mit skoletrætte blik.

Jeg skrev et par ret gode cross-over-opgaver, der kombinerede arkitektur og musik. Oplægget Musikhistorie C er manuskriptet til en sådan opgave, som i al beskedenhed gav et ellevetal.

Resten af karaktererne taler vi ikke højt om. Se dem selv nedenfor.

Nåja, så er der forresten lige her en stribe videoer. På kunsthistorie var der to videoforløb, hvor man i grupper skulle skrive, indspille og redigere en kortfilm.

I den ene valgte min gruppe at lave en video over et White Lodge-nummer, med forsanger Peter Juul Rasmussen i hovedrollen. Det gik godt, og næste gang fik han også lov at agere - denne gang med et stykke supermarkedsmuzak som underlægning.

Videoernes symbolik er til at ta' og føle på, men de er nu faktisk slet ikke så skæve. Specielt kan jeg godt li' Elevision - mest pga. titlen.