Som præsten prædiker
Som vi ved, er der sjældent noget der går, som præsten prædiker. Heller ikke 2016, som placerede sig som endnu et af de år, der forandrede mit liv.
Heldigvis var forandringerne denne gang langt overvejende positive.
En god ven satte mig i forbindelse med Fjernvarme Horsens, og de ansatte mig i først praktik, derefter tidsbegrænset projekt og pr. 1. december i en fast stilling. Jeg kan li' at være der; både kolleger og opgaver er gode og spændende.
Kærligheden viste sig først fra sin værste og derefter sin bedste side, men det korte af det lange er, som vi ved, at jeg giftede mig med min Ann på Smukfest i august, og jeg fik også nyt navn. Vi bor nu sammen i Ry, og er lykkelige - ja, så enkelt er det vist!
Jeg rundede også det skarpeste hjørne og fyldte 50 i september. En dejlig dag i gode menneskers selskab og en skarp musikalsk oplevelse med Vildnis på Walthers.
Helbredet er godt, diabetesen er velreguleret, synet svækkes planmæssigt og tindingerne himmelflugter.
Musikken trives; jeg spiller, laver lyd og køber anlæg som jeg plejer.
Jeg har også anskaffet en trailer, og det, sammen med en rigtig kone, gør, at naboerne ikke længere ser helt så skævt til mig.
Jeg ser lysere på det hele end jeg har gjort i mange år - og hvor føles det rart.
At verden derude, både inden- og udenlands, rummer skræmmende perspektiver, er der ikke noget nyt i, men jeg synes, at tonen skærpes og egoismen drives frem af menneskefjendske instanser i hele samfundet, og jeg undres gang på gang over, at ingen vil lære af fortiden, men kun "vil se fremad".
Selv er jeg fordybelsesparat og glæder mig til at lære både mig selv og min nye hustru bedre at kende.
Og så håber jeg, at vi allesammen bliver bedre til at lade hinanden være dem, vi er.
Som min mor plejede at sige til mig, inden jeg væltede ud i byen: Opfør dig ordentligt; det spørges mindst.