Wenche Hartmann: Country From My Heart

Wenche Hartmann var indtil udgivelsen af denne CD i september 2004 et relativt ubeskrevet blad på den danske musikscene.

Hun var også temmelig ung, men hendes stemme har med sin modne, fyldige klang taget alle country-elskere med storm, og man kan sagtens spå hende en stor musikalsk fremtid.

Peter Bødker og Frank Thøgersen fra Bamses Venner var involveret i projektet, og det var deres fortjeneste, at jeg blev ringet op og bedt om at arrangere og indsynge koret til CD'en.

Det gjorde jeg, og nogle flinke piger dubbede mine herrestemmer, så klangen blev helt rigtig.

Jeg er meget stolt af resultatet, og pladen, som blev massivt markedsført (jeg kunne f.eks. høre mig selv i min lokale Føtex's kunderadio!), solgte flere end 25000 eksemplarer.

Jeg blev desværre ikke valgt til at synge igen på efterfølgeren, da budgettet ikke kunne imødekomme mit honorarkrav. Som hverken var ublu eller frækt. Værst for producenterne...