Booze på Walthers Musikcafé

Efter tyve år som rookie er jeg blevet fuldgyldig broder i det legendariske Blues Brothers hyldestorkester, Booze Brothers.

Det er jeg stolt og glad over.

Og hvilket bedre sted at fejre optagelsen end på det gode, gamle spillested, Walthers Musikcafé, hvor jeg i snart ti år har stået bag pulten til et utal af koncerter.

Denne aften vil jeg dog ikke være bag pulten, men på scenen, iført sort jakkesæt, hat og solbriller - og naturligvis min fine Fender P-bass.

Brødrene og jeg håber på et velbesøgt Walthers og garanterer en aften ud over det sædvanlige, med soul, rhythm 'n blues og blues.

Vel mødt!  

Walthers Musikcafé

Adelgade 125
8660  Skanderborg
walthers@smukfest.dk
https://www.walthersmusikcafe.dk

boozebrothers.jpg