RoundUp
RoundUp - jamen, er det ikke et ukrudtsmiddel?
Jo-jo-jo, det er det - også.
Men det er altså også hvad man kalder det, når cowboyderne genner hjorden sammen og gør klar til at drive den et sted hen.
Jeg synes selv - for det var vist mig, der fandt på navnet - at det var en vældig god idé at kalde et country-band for RoundUp, når det nu var en sammenstimlen af gode country-musikere.
Det var det nok ikke, for det var jo trælst at man hver gang skulle starte en pressemeddelelse eller en booking-forhandling med at snakke om ukrudtsmidler...
Peter Overgård havde skrevet en flok country-sange. Sidst i 80'erne var country-genrens storhedstid her i landet, hvor stilen blev hvermandseje takket være folk som bl.a. Henning Stærk.
Derfor var det faktisk for en gangs skyld ganske i trend med tiden, da Skriver, Overgård og jeg inviterede trommeslager Frank Thøgersen med i bandet.
Vi indspillede en demo for Skanderborg Festivalens penge, og kvitterede med et job for dem. Sådan gjorde man dengang - og det var en god ordning.
Vi fik Thomas Holm med på en ganske unik mundharpe. Jeg husker, at Thomas havde boret huller i sine harper og monteret knapper fra en gammel fjernbetjening, således at harpens tunger (de tonegivende metalbladfjedre) kunne afkortes efter behov, der åbenbart lå udover standardbluesharpers konfiguration. Smart, - og hold op, hvor ku' han spille!
Nå - men traditionen tro hittede vi aldrig, og det blev hverken til en plade eller en masse jobs.
Vi droppede navnet RoundUp og lod i stedet konstellationen falde ind under paraplybetegnelsen Midnight Special, som man kan læse mere om andetsteds, hvis koncept viste sig noget mere holdbart.
Frank slår minsandten sine folder i Kandis efter i mange år at have været fast mand i Bamses Venner.
Collagen rummer bl.a. foto fra en serie skudt på Skrivers mark ved Hundslund. Det er fra sidst i 80'erne, og Borsalino-hat, kalvekrøs og countryslips var højeste mode. Hesten var ikke nogen go' idé...