Lus i minkpelsen
Netop modtaget: På den siden marts afholdte coronakongres blev der, med smittende begejstring blandt de mange milliarder virus i omløb, opnået fuld enighed om at udnævne d'herrer superspredere, Jarlov, Ellemann & Vanopslagh, til æresmedlemmer for deres modige hasardspil (hasard er spil om penge, red.) om folkesundheden og indsatsen for at forsinke aflivningen af det burholdte rovdyr, minken, som er yderst velanset i coronastammen for sin bemærkelsesværdige (mange andre lande har i hvert fald bemærket det, red.) evne til på rekordtid at sprede og mutere smitte. I sin begrundelse for udnævnelsen udtaler coronakomitéen endvidere:
I en tid hvor vi virus kæmper for overlevelse, er det betryggende at æresmedlemmerne konstruktivt har anvendt deres vedholdende fornærmelse over at være sat uden for døren af den magtfuldkomne og virusfjendtlige regering med dens kedelige tendens til at ville regere frem for at sprede i rundkreds, til netop vores fordel. Ved at turde tale myndigheder og ministre midt imod, afvise rettidig omhu og forhale - og måske endda forhindre - fjernelsen af en af vores mest effektive bærere, sikres vi tid til at sprede tropperne, ændre grundlaget for sekventeringen og sætte gang i endnu flere nye og uventede smittekæder. Når landet atter lukkes ned og vores eksistensgrundlag igen trues, vil stammen ikke glemme, men huske alt, og med taknemmelighed se tilbage på æresmedlemmernes handlinger og den respit, de trods uretfærdig modgang og manglende forståelse fik købt os, stik imod anbefalinger fra fagpersoner og egne topguruer, Sandahl & Mikkelsen. Det kræver blindt mod og risikovillighed og en ganske særlig mangel på proportionssans, som ellers er sjælden i disse tider, hvor forsigtighedsprincipper besværliggør tilværelsen for os virus.
Æresbeviset blev ledsaget af et badge med påskriften "Corona - ja, hva' ellers?", som modtagerne, uden selv at kunne smage den dårlige smag i munden og under vidtspredt bifald fra virussamfundet, kvitterede for med en tør hoste og blussende kinder, hvorefter kongressen muterede.
Bemærkninger
Ramte jeg en nerve? Det beklager jeg, men det er svært at undgå at støde nogen, også med satire, som vel også ville miste sin raison d'être, hvis den blot strøg alle med hårene. Særligt vanskeligt er det ift. blå blok, hvis tilhængere forståeligt nok lader til at være ganske frustrerede over at deres politikere ikke før har været i stand til at udgøre en slagkraftig opposition. At de så vælger denne uheldige situation til endelig at gøre forsøget, kan jeg kun beklage. Det er nemlig forhalingen af tingene, mit indlæg handler om, og jeg kan forsikre læserne om, at jeg havde skrevet nøjagtig det samme, hvis det politiske fortegn havde været omvendt.
Tips & tricks
Jeg offentliggjorde først dette på Facebook. Det er altid forbundet med store overvejelser om jeg gider håndtere det efterfølgende kommentarspor, som næsten uvægerligt medfører afsporinger i størrelsesordenen Sorø '88. Løsningen var at gøre opslaget offentligt. Så kan det deles og det er blevet gjort af en del, der derefter selv kan håndtere deres egne venners kommentarer i deres eget spor. Det er et godt trick, som jeg vil gøre brug af næste gang, også.