Mr. Jack på Walthers

Jackerne vender tilbage til Skanderborgs førende spillested, Walthers, hvor Svith siden 2012 har resideret som hus-lydmand.

Denne aften vil han dog betjene bassen og overlade pulten til anden kvalificeret medhjælp.

Det bliver en aften med ny, original countrymusik, men også masser af numre fra det klassiske Jack-repertoire.

Kort sagt: Op på hesten og ned til Walthers. Der er øl og man må gerne ha' (cowboy)hat på under koncerten, men man må ikke skyde på orkestret - heller ikke Lars Clausen.

Der er billetter via Walthers hjemmeside, https://walthersmusikcafe.dk, men vi har også en gæsteliste, hvis man er for nærig.

Walthers Musikcafé

Adelgade 125
8660  Skanderborg
walthers@smukfest.dk
https://www.walthersmusikcafe.dk

jack2024.jpg