Jeg hader flyttekasser...
Jeg hader flyttekasser...

Skiftedag

Så blev det den første maj, og det er tid at gøre status over årets første fire måneder. Jeg ville ønske, jeg kunne sige: Så langt, så godt, men det falder svært.

Året startede med, at jeg blev fyret. Det er i sig selv et problem, som kunne fylde en blogpost helt alene.

Jeg fik konstateret diabetes 2. Det har betydet store krav om ændringer i livsstil, som det ofte er svært at leve op til. Det kunne også fylde en blogpost helt alene.

Og i dag flytter min kæreste gennem fire år. Jeg magtede ikke at leve sammen med hendes børn, som vel ikke er hverken værre eller bedre end de fleste, og de mange kompromisser stillede ingen tilfreds.

Konsekvensen blev derfor taget, og alt foregår i ro og orden og uden surhed. Men man er alligevel slået hjem i Ludo, og man skal finde en måde at acceptere tingenes tilstand, lære af det hele og se at komme videre.

Tak til Mona og drengene fordi de gav os chancen for at lave noget godt, og undskyld fra mig, fordi det var så meget sværere for mig, end jeg havde regnet med. Jeg håber, at I får solskin hele vejen.

På billedet ser man en af faserne i et afsluttet forhold.

Livet går videre, og jeg har bestemt, at i år vil jeg have noget ud af de lyse nætter.

Heldigvis skal jeg i dag ud at spille med mine gode kammerater i De Røde Gebisser. Vi vil minde de fremmødte til maj-mødet om solidaritet, medmenneskelighed og fællesskab.